23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Efter 10 år hos konkurrenter - nu vender Stark-profil tilbage

Stark har ansat Kåre Møller som ny trælastdirektør i Ribe

Det er en erfaren brancheprofil, der nu vender tilbage til Stark som ny trælastdirektør i Ribe.

Der er tale om 62-årige Kåre Møller, som tidligere har været trælastdirektør i Stark Holstebro og Aarhus C fra 2004 til 2015. 

Han har de seneste 10 år været ansat hos to konkurrenter.

- Jeg ser frem til at starte samarbejdet med Kåre Møller og tror på, at han med sine mange års virke i branchen kan bidrage med erfaring og solide kompetencer til Stark Ribe. 

- Den lokale forankring vil fortsat være vores prioritet, ligesom det tætte samarbejde med håndværkerne i lokalområdet og i oplandet til Ribe, siger regionsdirektør i Stark, Rudi H. Sørensen, i en pressemeddelelse. 

Kåre Møller tiltrådte den 1. august og har glædet sig til igen at blive en del af organisationen. 

- Jeg ser frem til at være med til at udvikle vores forretning i Ribe og fortsat have fokus på og udbygge vores stærke relationer til vores kunder, siger Kåre Møller. 

Privat er Kåre Møller aktiv med både judo og løb samt bestyrelsesarbejde i det lokale kraftvarmeværk. Han er gift og har tre voksne børn. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|