23948sdkhjf

Norsk koncern hiver ny malerforretning ind i folden

Vojens Malerforretning er nu en del af Håndverksgruppen

Håndverksgruppen udvider igen sin danske tilstedeværelse – denne gang med tilføjelsen af Vojens Malerforretning, som i over 75 år har leveret malerarbejde i det sydlige Jylland. 

Med opkøbet styrker Håndverksgruppen sin position i regionen samtidig med, at det lokale malerfirma fortsætter sin drift uændret.

Vojens Malerforretning beskæftiger 15 medarbejdere og har specialiseret sig i traditionelle malertjenester med fokus på mindre renoveringsopgaver for boligforeninger og erhverv. 

Ifølge direktør Jens Andersen giver samarbejdet adgang til nye ressourcer og faglig sparring:

– Vi kan fortsætte vores arbejde, som vi kender det – med fokus på at levere høj kvalitet til tilfredse kunder. Samtidig får vi nu adgang til sparring og ressourcer, der kan hjælpe os med at udvikle og professionalisere virksomheden yderligere. Det glæder jeg mig meget til, siger han i en pressemeddelelse.

Jimmi Wyzykowski, der deler direktørposten, fremhæver desuden samarbejdet med et større fagligt netværk. 

Hos Håndverksgruppen ser landechef Frederik Stage Olsen opkøbet som en strategisk styrkelse:

– Tilføjelsen af Vojens Malerforretning styrker vores position i det sydlige Jylland. Deres tætte kunderelationer og høje faglighed passer perfekt ind i Håndverksgruppen, siger han.

Om Håndverksgruppen

  • Håndverksgruppen blev etableret i juli 2020 i Norge, hvor 30 lokale håndværksvirksomheder gik sammen om at danne en gruppe. Siden da har Håndverksgruppen etableret sig i Sverige (april 2021), Danmark (november 2022) og Tyskland (september 2023). I dag har Håndverksgruppen over 150 håndværksvirksomheder i de fire lande.
  • Gruppen, der er ejet af medarbejdere og FSN Capital, har en samlet omsætning på mere end 7,4 mia. norske kr. og beskæftiger omkring 4.700 medarbejdere.
  • Virksomhederne i gruppen tilbyder alle former for overfladebehandling inden for maling, flisebelægning, murværk og gulvbelægning.

Kilde: Håndverksgruppen

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081