23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce

Fra FGU til faglært – Mike fandt sin vej hos JORTON

Fra at mangle en 9. klasse til at stå med et svendebrev i hånden. Historien om Mike er fortællingen om en ung mand, der fandt sin vej – og om en virksomhed, der troede på ham.

Da Mike i 2019 begyndte hos JORTON, var det ikke som lærling, men som arbejdsmand. Han var 19 år og usikker på, om han overhovedet kunne gennemføre en uddannelse. Skolen havde været en udfordring hele vejen igennem – og han havde derfor ikke færdiggjort sin 9.klasse.

I dag, fem år senere, står han foran sit svendebrev. Han har for første gang i sit liv fået et 10-tal til en eksamen – og endnu vigtigere: Han har bevist over for sig selv, at han kan lykkes.

Fra FGU til murerfaget

Mike startede i FGU, hvor han var tilknyttet JORTONs Aalborg-afdeling én dag om ugen. Her fik han lov til at prøve kræfter med faget og opleve hverdagen på en byggeplads. Lidt efter lidt blev dagene flere, og i takt med at han fik lov til at pudse, mure og være en del af sjakket, fandt han sin vej.

Det slog bare klik. Jeg skulle være murer.” fortæller Mike.

Viljen er Mikes – resten giver JORTON

Hos JORTON blev Mike mødt af en klar holdning: Alle skal have en fair chance – så længe de vil det.

“Vi stiller de samme krav til alle, uanset om de er lærlinge, praktikanter eller noget tredje. Men vi er også klar til at stille de hjælpemidler og den støtte til rådighed, der skal til. Det er vigtigt, at ingen bliver ladt alene,” fortæller Lars Laursen, serviceformand i JORTON og Mikes mentor.

Stolt af sit svendebrev

Om få uger er Mike færdigudlært murer. Han er blevet mere moden, mere sikker – og mere stolt af sit håndværk.

“Det skal bare være i orden. Jeg vil gerne kunne se på mit arbejde og vide, at det er gjort ordentligt. Det betyder meget for mig,” siger han.

Hans råd til andre unge, der måske er i tvivl, om de kan klare en uddannelse:
“Hvis man har noget, man brænder for, så er det kun dig selv, der står i vejen. Vejen er ikke altid snorlige, men du kan godt lykkes, hvis du kæmper for det.”

Lærlinge er en vigtig del af JORTON

JORTONs afdelinger i Nordjylland tæller lige nu 17 lærlinge samt flere EGU-elever og praktikanter. Hver enkelt får en mentor, der følger dem tæt – både fagligt og socialt. Og i 2024 kårede EUC Nord faktisk JORTON til Årets Læreplads.

“Vi kan ikke klage over, at der mangler faglærte, hvis vi ikke selv vil være med til at uddanne dem,” siger Ingerid Jovall Rødtnes, lærlingeansvarlig i Aalborg og Hjørring. “Vores eneste krav er, at de vil det. Resten finder vi ud af sammen.”


BREAKING
{{ article.headline }}
0.08