23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fra hobbykniv til højteknologi: Robot kan reducere støvet markant

NFA-test viser, at ny teknologi kan mindske støvmængden med op til 98 procent ved skæring af byggematerialer

En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) dokumenterer, at en robotskærer med udsug kan reducere støv i arbejdsmiljøet væsentligt.

Forskerne har testet teknologien på byggematerialer som fibergips og fibercement og konstateret, at støvmængden kan mindskes med helt op til 90-98 procent i forhold til traditionelle metoder. Det gælder især ved de mest støvende materialer, hvor sundhedsrisikoen er størst.

Det oplyser Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i en pressemeddelelse.

Udsættelse for støv kan betyde store udfordringer for sundheden og kan på langt sigt føre til blandt andet KOL og kræft. Derfor er det vigtigt at minimere, hvor meget støv man indånder i løbet af arbejdsdagen, udtaler Keld Alstrup Jensen, professor på NFA og projektleder.

Forsøget blev gennemført i et testkammer, hvor forskerne sammenlignede brugen af hobbykniv og dyksav med udsug mod den mobile robotskærer. Testen omfattede materialerne fibercement, fibergips, almindelig gips og krydsfinér. Resultaterne viste et fald på op til 98 pct. ved de mest støvende materialer, mens krydsfinér viste et fald på omkring 50 pct.

- Vores rapport viser, at medarbejdere kan blive udsat for ret meget støv, når de skærer i disse byggematerialer, selv med udsug på værktøjet. Den gode nyhed er, at der kan være mulighed for at mindske dette betydeligt ved at bruge en robotskærer med udsug, udtaler Keld Alstrup Jensen.

Han understreger dog, at resultaterne kun er opnået i kontrollerede testkamre. Yderligere forsøg på aktive byggepladser er nødvendige for at bekræfte effekten under reelle forhold, hvor flere faktorer påvirker støveksponeringen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125