Det ser pænt og nydeligt ud.
69 lejeboliger i Jasminparken i Sønder Tranders syd for Aalborg.
Det er bare ikke lovligt.
Naboer som Flemming Sørensen kan ikke være i deres have, fordi de kan blive overbegloet fra lejlighederne klos op ad deres matrikel.
Kommune og bygherre kørte deres eget løb, og byggeriet blev opført med en stribe overtrædelser af den gældende lokalplan, og nu er sagen blevet symbol på borgeres vaklende rettigheder.