Bygma styrker sit engagement i Esbjerg gennem en omfattende modernisering af afdelingen Esbjerg Syd.
Det sker som led i en strategi, hvor de to eksisterende filialer skal supplere hinanden og give håndværkere og industrikunder lettere adgang og en bedre indkøbsoplevelse.
- Med ombygningen i Bygma Esbjerg Syd skaber vi endnu bedre rammer for vores kunder og medarbejdere, siger trælastdirektør Michael Warming Bertelsen i en pressemeddelelse.
Moderniseringen betyder blandt andet, at butiksarealet i Esbjerg Syd udvides med 50 pct.
Det giver plads til et bredere sortiment og en større shop-i-shop med arbejdstøj og specialvarer, hvilket ifølge direktør Michael Warming Bertelsen skal skabe et mere inspirerende indkøbsmiljø.
Bygma kalder i samme ombæring Esbjerg en prioriteret by og fremhæver ønsket om at bidrage til den lokale udvikling som en vigtig del af investeringen.
Esbjerg er en vigtig lokation for Bygma, og vi er stolte over at være en del af den lokale udvikling. Derfor er det også en prioritet at være repræsenteret stærkt i Esbjerg, siger trælastdirektøren for Bygma Esbjerg Syd og Nord.
Den moderniserede afdeling ventes at stå færdig 1. januar 2026.
Dyr drive-in-hal i Esbjerg
I starten af året slog Bygma også dørene op til et nyt drive-in-lager på 4.000 kvm i netop Esbjerg, men det var ikke uden komplikationer.
Stramme brandkrav tvang nemlig Bygma til at investere i et sprinkleranlæg, der forløb sig i 20 mio. kr. Det til trods for at den nye drive-in-hal kun har få mennesker til stede ad gangen.
Det frustrerede Bygma Danmark-direktør, Michael Madsen, og til Building Supply satte ord på frustrationen over det, der ifølge ham i højere grad var rigide lovkrav, end nødvendig sikkerhed det var nødvendig sikkerhed.
- Jeg har respekt for sikkerhedskravene og forstår behovet for sprinkleranlæg i vores butikker, hvor personbelastningen er stor, og der er flere små rum med kontorer, lød det fra Michael Madsen den 15. august.
Havde byggemarkedskæden kunnet opføre tømmerhallen som to brandsektioner på 2.000 kvm, ville det blot have kostet 6-7 mio. kr. I stedet endte det med en fordyrelse på 17 pct. Men når bygningen overstiger 2.000 kvm, ændrer regnestykket sig markant.

Brandreglerne kræver nemlig et fuldt sprinkleranlæg, der kan oversvømme hele gulvarealet med 10 centimeter vand på blot ét minut. Derfor bliver hallen også den sidste af sin slags, fortalte Bygma-direktøren.
- Vi kommer ikke til at bygge på denne måde fremover. Vi må acceptere en mindre kundevenlig løsning, men vi bygger ikke flere sprinklede tømmerhaller.
Drive-in-hallen er en del af et samlet projekt på 12.500 kvm. Lageret åbnede i januar 2025 som led i Bygmas ekspansion i området.