23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Skal hjælpe virksomheder med klimaregnskab: DI relancerer gratis program

Brancheorganisation har relanceret program, der gratis skal hjælpe virksomheder med at udarbejde klimaregnskab og bruge det til bedre forretningsmuligheder

Med en relancering af læringsprogrammet Klimaklar gør Dansk Industri (DI) og Industriens Fond det nu muligt for alle virksomheder – uanset branche – at få gratis hjælp til at udarbejde klimaregnskab og bruge det strategisk i forretningsudviklingen.

Det oplyser DI i en pressemeddelelse.

- Vi har tilpasset og forbedret læringsplatformen, så den passer bedre til virksomhedernes hverdag – fra første overvejelser til færdigt klimaregnskab, udtaler Kinga Szabo Christensen, rådgivningsdirektør i DI.

Siden lanceringen i 2022 har knap 1.200 virksomheder deltaget i Klimaklar-programmet.

Hidtil har deltagelse dog været begrænset til visse brancher, men med den nye version åbnes der op for bredere adgang. Platformen guider virksomheder til at udarbejde klimaregnskaber med fokus på CO2-udledning i scope 1, 2 og 3.

Programmet henvender sig direkte til de medarbejdere, der skal udarbejde klimaregnskabet.

- Der er sat mere fokus på at lære virksomhederne, hvordan de omsætter klimaregnskabet til konkrete indsatser, der kan styrke konkurrencekraften, lyder det videre Kinga Szabo Christensen.

Forbedringerne bygger på feedback fra eksisterende brugere og over 40 timers brugerinterviews. Det har blandt andet ført til et strammere basisforløb og lettere adgang til klimaviden, værktøjer og støttemuligheder.

FAKTA: Klimaklar

  • Klimaklar blev søsat i 2022 af DI og Industriens Fond med en fondsbevilling på 40 millioner kroner, baseret på erfaringer fra et tidligere pilotforløb.
  • Programmet lærer danske virksomheder at lave et klimaregnskab og omsætte det til konkrete indsatser. Virksomhederne tilgår læringen på en digital læringsplatform, hvor de får adgang til læringsmoduler, online læringsmøder og 1:1 rådgivning.
  • I november 2024 blev programmet forlænget til 2028 og fik en yderligere bevilling på 26 millioner kroner fra Industriens Fond. Det har muliggjort, at Klimaklar i dag kan relanceres med en forbedret læringsplatform og ny visuel identitet.

Kilde: Dansk Industri

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063