23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Zink-specialist rykker til Midtjylland

Rheinzink Danmark er netop flyttet ind i nye rammer i Silkeborg.

Zinkproducenten har hidtil haft base i Århus, men beslutningen om at flytte til Silkeborg er langt fra tilfældig:

– Vi har rykket os som organisation og arbejder i dag på en anden måde, hvor rådgivning, kundedialog og samarbejde fylder mere. Det kræver nogle rammer, som understøtter netop dét, siger Anne Mette Weng, administrerende direktør hos Rheinzink Danmark, i en pressemeddelelse.

Samtidig har den nylige flytning af virksomhedens lager til Hamborg gjort logistik mindre central i den daglige drift.

Rheinzink har indrettet sig i kontorfællesskabet på Papirfabrikken i Silkeborg, der også huser en række andre virksomheder med internationalt perspektiv.

Flytningen har været et vigtigt næste skridt for Rheinzink Danmark, fortæller Anne Mette Weng:

– Nu har vi fået en base, der i højere grad afspejler den retning, vi bevæger os i som moderne salgs- og rådgivningsorganisation, afslutter hun.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047