23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Efter lukning: CRH forsøger at sælge betonelementfabrik igen

CRH Concrete forsøger sig igen med salg af produktionsfaciliteter i Esbjerg

CRH Concrete har igen sat sin betonelementfabrik i Esbjerg til salg. 

Produktionen blev lukket tilbage i 2022, hvor 60 ansatte ifølge JyskeVestkysten mistede deres arbejde. 

Og nu bliver der igen sat kræfter ind på at få faciliteterne på andre hænder eller alternativt at få dem udlejet. 

I en pressemeddelelse oplyser adm. direktør Claus Bering, at CRH Concrete stadig har behov for kvm til deres tegnestue, IT og administrative medarbejdere i Esbjerg. 

- Men der er ingen grund til for os at have så mange kvm. Det er grunden til, at vi gerne vil sælge, udtaler han.

Hvis en ny ejer er interesseret, ønsker CRH Concrete at blive boende i cirka halvdelen af ejendommen. Ellers skal virksomheden ud at finde nye lokaler til medarbejdere i Esbjerg, fortæller direktøren. 

Ikke første gang

Betonelementfabrikken ligger på en 40.749 kvm stor grund med bygninger på i alt 16.318 kvm. Ejendommen har fem primære bygningsdele med flere sammenbyggede produktionshaller på i alt 13.371 kvm.

Prisen er sat til 28,5 mio. kr., hvilket er en del billigere, end hvad ejendommen tidligere er blevet sat til salg til. Det er nemlig ikke første gang, CRH Concrete forsøger at komme af med fabrikken. 

Ifølge JydskeVestkysten lød salgsprisen i 2024 på 39 mio. kr. Dengang var ejendommen sat til salg via erhvervsmægleren Nordicals Esbjerg, mens det nu sker gennem EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.032