Rockwool har ansat Kjartan Astrup som ny produktchef for bygningsisolering.
Han har baggrund som bygningsingeniør og mere end 20 års erfaring fra byggebranchen – herunder roller som både entreprenør og projektudvikler – og skal ikke mindst stå i spidsen for videreudvikling, vedligeholdelse og optimering af de eksisterende stenuldsløsninger.
Dertil kommer identificering af nye markedsmuligheder inden for nybyggeri og renovering.
– Jeg har været en del af branchen i mange år og kender hverdagen og de udfordringer, der findes på en byggeplads. Det giver mig et godt udgangspunkt for at vurdere, hvordan vores produkter bedst kan skabe værdi, siger han i en pressemeddelelse.
Gennem sin karriere har han flere gange krydset veje med Rockwool.
– Jeg vil gerne være med til at påvirke markedet i den rigtige retning. Der ligger et stort potentiale i at gentænke vores produkter og løsninger, så de gør en reel forskel for byggeriets klimapåvirkning. Ikke bare her og nu, men også på længere sigt, fortæller Kjartan Astrup, der i 2024 har afsluttet en mini MBA i bæredygtighed.
- Jeg ved, det kan være en udfordring for virksomheder at kommunikere om udviklingen mod en mindre klimabelastende fremtid for byggeriet. Men det er en vigtig del af mit arbejde at kunne være med til at gøre en forskel på markedet, fortsætter han.
Kjartan Astrup tiltrådte sin nye rolle 1. juni