23948sdkhjf

Udbygning af fængsel står klar

To nye bygninger med i alt 50 celler, opført af entreprenøren MT Højgaard ved Statsfængslet i...
To nye bygninger med i alt 50 celler, opført af entreprenøren MT Højgaard ved Statsfængslet i Jyderup, står klar til tiden.

MT Højgaard har som udgangspunkt opført det nye fængselsafsnit i Jyderup som et åbent fængsel, men 12 celler i den ene bygning skal tages i brug som sikre arresthusceller.

Og hele den nye tilbygning er da også bygget som en fleksibel enhed, der kan omdannes til et lukket fængsel. Det har dog ikke ændret opgavens karakter for MT Højgaard, der er gået professionelt til opgaven som til enhver anden entreprenøropgave.

”Vi har samarbejdet med gode rådgivere. Så for os gør det ingen forskel. Vi tager alle opgaver lige seriøst og trækker på vores virksomheds brede erfaringsgrundlag,” siger entrepriseleder Matti Brøndsted fra MT Højgaard.

Det er også en tilfreds fængselsinspektør i Jyderup, som i starten af maj kan tage de nye fængselsbygninger i brug. Først skal han dog også lige have styr på alle de nye ansatte.

”Vi udvider fængslet fra 112 til 162 pladser. Det kræver selvsagt en del nyansættelser,” siger fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo.

Det har da også været en stram tidsplan for alle parter, siden VK-regeringen og Dansk Folkeparti 2. marts sidste år traf beslutning om at udvide kapaciteten i de danske fængsler med i alt 175 nye pladser.

Ud over Jyderup er statsfængslerne i Renbæk (Sønderjylland) og Kragskovhede (Nordjylland) udvidet med hver 50 pladser. Derudover er der etableret en særligt sikret arrestafdeling i Politigårdens Fængsel i København.

I første omgang satsede man på at bruge nedlagte flygtningebarakker. Det blev dog hurtigt opgivet til fordel for nybyggeri.

”Og så var det bare med at få arbejdstøjet på. Det har været en meget stram tidsplan. Selvom alle har måttet give den en ekstra skalle, så er byggeriet blevet færdig til tiden,” forklarer projektleder Flemming Christensen fra MT Højgaard.

Byggeriet er afleveret til bygherren. 28. april er der officiel indvielse af den nye afdeling i Jyderup – klar til brug i begyndelsen af maj.

Kilde: MT Højgaard

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078