23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Milliondyr svømmehal starter med økonomisk usikkerhed

Ny svømmehal er i udgangspunktet vurderet til at koste 65 mio. kr. - men der er markante forbehold. Første opgave er udbudt

Kalundborg Kommune vil bygge en ny svømmehal i byen Gørlev, men allerede inden de første streger er sat, er projektet præget af økonomisk usikkerhed.

Den samlede pris er i udgangspunktet vurderet til knap 65 mio. kr. Men der er et markant forbehold. I det foreløbigt overslag er der afsat 30 pct. til diverse uforudseelige udgifter, hvilket svarer til mere end 19 mio. kr.

Ifølge en redegørelse fra den politiske styregruppe bag projektet afspejler de mange ubekendte både usikkerhed om valg af endeligt design og omkostninger til etablering på grunden ved den tidligere sukkerfabrik i Gørlev.

- Når der er truffet beslutning om, hvilken svømmehal der ønskes bygget, og hvor den skal placeres, skal der udarbejdes et egentligt beslutningsgrundlag for et anlægsbudget og et driftsbudget, understreger styregruppen.

Stor del til håndværkere – men mange risici tilbage

Af de 65 mio. kr. er godt 80 pct. øremærket håndværkerudgifter. Resten – knap 13 mio. kr. – skal dække rådgivning, undersøgelser og andre foranstaltninger. 

Men selv med denne fordeling står projektet altså med et økonomisk råderum, der kan ændre sig markant, afhængigt af hvordan de uforudsete udgifter materialiserer sig.

På trods af usikkerheden har kommunen nu indledt jagten på en rådgiver, der skal styre projektet videre. Udbuddet omfatter blandt andet arkitekt- og ingeniørarbejde, landskabsarkitektur og projekteringsledelse.

Udbudsprocessen gennemføres i to faser, hvor maksimalt fem ansøgere går videre til at afgive tilbud. Fristen for at søge om prækvalifikation er den 17. oktober 2025.

Det viser data fra Projektagenten, Building Supplys søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.234|instance-web03