23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Cirkusbygningen er blevet restaureret i Verner Pantons ånd

Farver, former og funktion mødes i nyrenoveret foyer og barområder

Cirkusbygningen i København er genåbnet efter fem måneders intensiv restaurering.

De historiske foyerområder og vestibulen er blevet genskabt i tråd med Verner Pantons ikoniske farve- og lysdesign fra 1984, og to nye barer er føjet til som moderne supplementer. 

Projektet er gennemført i samarbejde med LT Arkitekter og Verner Panton Design AG og forener originalitet med nutidig funktionalitet.

- Det her er ikke bare en renovering - det er en genskabelse af en farverig arv, som stadig føles ultramoderne, udtaler Christian Sunn, adm. direktør for Wallmans.

Se billeder fra Cirkusbygningen i galleriet herunder. 

Gæsterne mødes allerede i vestibulen af en lysende grøn farvepalette, der leder videre til den røde hovedfoyer. Herfra fordeler man sig til sidefoyererne med de nyindrettede Orange Bar og Purple Bar, som begge er udformet med klassiske Panton-elementer som Cone Chairs, Pantop-lamper og Fun-spirallysekroner.

- Vi er virkelig glade for, hvordan dette projekt er blevet gennemført. Alt er udarbejdet i tæt dialog og med stor respekt for min fars oprindelige idé bag Cirkusbygningens interiør, udtaler Carin Panton von Halem, direktør for Verner Panton Design AG.

De to barer fungerer som centrale samlingspunkter i den nye foyer og rummer blandt andet loungeområder og en pianobar med singalong. 

Restaureringen er første del af et større projekt, som Wallmans og ejendomsselskabet Balder Danmark har igangsat med fokus på at kombinere æstetik, komfort og teknisk opgradering.

Verner Panton & Cirkusbygningen

1886: Cirkusbygningen opføres. Den er sin ældste af sin art i Europa. Den fredede bygning ejes i dag af Balder

1984: Verner Panton skaber sit originale farve- og lyskoncept til Cirkusbygningens foyerområder

1988: Cirkusbygningen fredes – og Pantons arbejde inkluderes som en del af den bevaringsværdige kulturarv

2025: I samarbejde med Carin Panton, Verner Panton Design AG, farveeksperter fra KT Color samt Lightscapes Aps. genskabes Pantons originale farve- og lyssætning af vestibule samt foyer-områderne – og indretningen opdateres med respekt for det originale formsprog

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|