23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

75 millioner til renovering af landets lokale mødesteder

Ny pulje fra Nordea‑fonden skal fremme bæredygtighed og tilgængelighed i lokale mødesteder landet over

Nordea‑fonden har genåbnet sin Renoveringspulje med en samlet ramme på 75 mio. kr., som lokale mødesteder i Danmark, Grønland og på Færøerne kan søge midler i. 

Puljen er åben fra 8. oktober til 18. december 2025.

Puljen retter sig mod almennyttige foreninger, selvejende institutioner og kommunale aktører, som driver fysiske mødesteder såsom forsamlingshuse, idrætshaller, kultur- og medborgerhuse. Støtte kan gives i beløb fra 200.000 til 1 million kr. Ansøgere må dog bidrage med med‑ og/eller egenfinansiering.

Med midlerne kan man finansiere projekter, der omfatter energirenovering, reparation, istandsættelse og opgradering af faciliteter. Der er særligt fokus på initiativer, der forbedrer tilgængelighed, akustik, klimatilpasning, anvendelse af genbrugsmaterialer og bevarelse af eksisterende bygningsdele.

– Vi vil give de lokale mødesteder en hjælpende hånd, så de kan stå stærkere og udvikles med større fokus på miljømæssige og sociale hensyn, udtaler Nordea‑fondens direktør Henrik Lehmann Andersen i en pressemeddelelse.

Puljen udspringer af et behov for at styrke lokalernes funktion og bæredygtighed, da mange steder ifølge fonden lider under slid, manglende tilgængelighed eller forældede installationer.

Med puljen ønsker Nordea‑fonden at sikre, at lokale mødesteder også fremover kan være samlingspunkter for fællesskab og aktivitet i lokalsamfundet under bedre miljømæssige og sociale vilkår.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|