23948sdkhjf

Tikkende bombe under de nye kommuners økonomi

Ifølge Lars Høier, Dansk Byggeri er der for dårligt overblik over de kommunale ejendommes tilstand før sammenlægningerne...
Ifølge Lars Høier, Dansk Byggeri er der for dårligt overblik over de kommunale ejendommes tilstand før sammenlægningerne. Det bliver en slem overraskelse mange steder, når de kommunale "tilstandsrapporter" viser sig at indeholde for mange K2ere og K3ere

Århus Amt har opgjort det vedligeholdelsesmæssige efterslæb på amtets bygninger og anlæg og har beregnet, at det vil koste 600 mio. kr. at få istandsat de mere end 1,1 mill. kvm., som amtet råder over.

De kommende kommunesammenlægninger og nedlæggelsen af amterne gør det ekstra aktuelt at se på de eksisterende bygningernes tilstand. For hvem er interesseret i at få store skjulte regninger.

Nogle amter og kommuner opgør systematisk tilstanden, andre har ikke overblik over problemets omfang.

Erhvervspolitisk konsulent Lars Høier mener:

- Det kan blive en slem overraskelse i mange af de nye kommuner, når ”tilstandsrapporten” viser sig at indeholde lidt for mange K1ere, K2ere og K3ere. Efter vores opfattelse er det de færreste kommuner, der har overblik over, hvor mange K3ere de overtager, når de lægges sammen eller overtager ejendomme og anlæg fra amterne.

- Hvis en kommune lægges sammen med en anden kommune, som har ladet sine skolebygninger, veje og kloakker forfalde, vil den nye større kommune kunne se frem til en stor, skjult regning, der kan vise sig at blive en tikkende bombe under den nye kommunes økonomi.

- Det er ærgerligt, at der ikke for længst i alle kommuner og amter er lavet opgørelser af tilstanden af deres bygninger og anlæg, så disse oplysninger kunne indgå i beslutningsgrundlaget for de nye kommuner.

Kilde: Dansk Byggeri

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171