23948sdkhjf

Skanska med til at udvikle ny bydel

I løbet af få år vil en helt ny bydel skyde op og blive hjem for op mod 2-3000 mennesker...
I løbet af få år vil en helt ny bydel skyde op og blive hjem for op mod 2-3000 mennesker.

Bydelen etableres om en helt ny kunstig sø. Vand har altid været populært at bo i nærheden af, og den nye sø skal være med til at gøre området til en grøn oase.

Skanska Danmark er med i udviklingen af området. Skanska opfører i løbet af de kommende 1½ år 134 boliger, fordelt på tre etaper.

Det bliver vinkelformede karreer, længehuse og punkthuse med direkte udkig til den nyanlagte sø. Søfryd, som projektet hedder, er tegnet af arkitekterne Arkitema, der i sin tid var med til at vinde byplanskonkurrencen for hele Søndergårdsarealet.

Lys og let parkbebyggelse

Bebyggelsen er en parkbebyggelse med græsplæner, pergolaer og opholdsarealer, men indeholder via højde og rumlighed bymæssige kvaliteter.

Boligerne i Søfryd er lette og lyse grundet de store vinduespartier i facaderne, der giver beboerne gode muligheder, for at nyde morgen- og aftensolen med udsigt over søen.

Boligerne er opbygget og indrettet omkring en central kerne, som består af køkken og baderum. Bortset fra køkken og bad er der ingen af rummene på forhånd "låste" til bestemte formål.

Det giver de kommende beboere spændende og fleksible indretningsmuligheder. Beboerne har således mulighed for selv at vælge, om der skal være stue-/spiseplads mod gade eller have.

Fakta om Søfryd

1. Etape: 38 boliger, vinkelhus (ejerboliger)
2. Etape: 38 boliger, vinkelhus
3. Etape: 58 boliger, længehus og punkthuse
Samlet antal boliger:134
Etager: 4 etager + penthouse
Salgsstart: medio januar 2005
Status: 24 reserverede
Priser fra: 1.242.000 kr.
Projektudvikler: Skanska Danmark A/S
Ejendomsmægler: Danbolig Ballerup-Smørum
Hjemmeside: soefryd.dk

Kilde: Skanska

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11