23948sdkhjf

Storcenter Nord – Hjørring

Et stort handels- og servicecenter er på vej til Hjørring. Storcenter Nord – Hjørring bliver navnet på et 21.000 kvadratmeter stort centerbyggeri...
Et stort handels- og servicecenter er på vej til Hjørring. Storcenter Nord – Hjørring bliver navnet på et 21.000 kvadratmeter stort centerbyggeri, som efter planen skal opføres med facade langs den mest trafikerede del af Frederikshavnsvej.

Centret vil således få en placering midt i den kommende storkommune med Hirtshals, Hjørring, Sindal og Løkken-Vrå kommuner. Dette er baggrunden for, at bygherren tør satse på at skabe indkøbsoplevelser i et kvalitetsbyggeri.

- Vi tror på den økonomiske vækst, der følger med, når de fire kommuner smelter sammen til den største administrative enhed i Vendsyssel. Med en placering tæt på Hjørring city, Ringvejen, Frederikshavnsvej og Hirtshals-motorvejen vil Storcenter Nord – Hjørring tiltrække kunder fra hele regionen, siger direktør Poul Eriksen, udviklingsselskabet Kaae Gruppen A/S.

Bygherren har hovedkvarter i Århus, men har i de sidste par år stået bag byggeprojekter i Nordjylland, herunder i Aalborg, Blokhus og Brønderslev. Centret i Hjørring er tegnet af Aarhus Arkitekterne A/S, der har placeret samtlige 11 forretninger med facadehøje glas-partier med udstillingsmuligheder ud mod Frederikshavnsvej.

En ensartet skiltning over indgangsdørene er med til at understrege centrets æstetik. Indvendigt ses en stor variation i butiksenheder i dobbelthøje lokaler med indskudte etagedæk.

Der satses på et alsidigt butiksmiks af dagligvarer og udvalgsvarer i form af såvel mindre specialbutikker og mere pladskrævende forretninger. Kaae Gruppen A/S har opkøbt mere end 40.000 kvadratmeter grund, der tidligere har huset en tømmerhandel og nu rummer forskellige butiks- og servicefunktioner. Nogle af disse butikker flytter efter planen med over i det nye center.

Foran facaden bliver der plads til brede flisebelagte arealer og 500 parkeringspladser afvekslende med plantebede og træer. Varetilkørsel vil ske fra sydsiden, hvor byggeriet grænser op til jernbanen.

- Vores plan har fået en positiv modtagelse af Hjørring Kommune, og nu ser vi frem til planproceduren. Vi håber på, at byggeriet kan gå i gang i år, således at første etape af Storcenter Nord Hjørring, som kan rummes inden for gældende planer, kan tages i brug i sommeren 2006, og 2. etape der kræver lokalplan et ½ år senere, siger Poul Eriksen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062