Ukrudt forgår som bekendt ikke så let. Anderledes ser det ud med kulturarv.
Derfor stilles der store krav til de byggerier, der skal opbevare vores fælles historie, og hos Egtved-baserede Anton Knudsen har man netop afleveret sit fjerde af slagsen.
Med færdiggørelsen af magasinbygningen Historiens Hus i Haderslev har entreprenørvirksomheden således endnu engang opført et magasin efter gamle principper, men i tråd med nye hensyn.