23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rockwool fastholder russisk forretning trods varsel om hybridkrig

Trods Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at russerne fører fortsætter Rockwool aktiviteten i Rusland, hvor koncernen fortsat driver fire fabrikker

Rockwool fortsætter sin forretning i Rusland, selv efter Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har vurderet, at Rusland fører en hybridkrig mod Danmark og Vesten.

Det skriver Berlingske.

Trods de geopolitiske spændinger oplyser Rockwools pressechef, Rasmus Windfeld, til mediet, at selskabet ikke har planer om at ændre kurs og droppe sine fire fabrikker i landet.

Han betegner det i en mail som "den mindst ringe løsning"

- Ellers vil de blive overtaget af den russiske stat eller en oligark, og så vil hele provenuet på den samlede forretning tilfalde dem. Det, kan vi ikke overbevise os selv om, er en god idé, lyder det.

Mødt af massiv kritik

Den milliardomsættende stenuldsproducent har siden Ruslands invasion af Ukraine været genstand for hård kritik, både politisk og fra offentligheden.

Blandt andet har Københavns Kommune besluttet at boykotte virksomheden.

Trods kritikken har Rockwool oplevet fremgang i sin russiske forretning, tilbage i maj kunne mediet Danwatch fortælle, at isoleringsprodukter fra koncernen er blevet brugt i opgraderingen af to russiske atomvåbenbaser.

I årsregnskabet for 2024 fremgår det, at der har været tocifret vækst i regionen Østeuropa og Rusland, hvor selskabet har over 5,5 mia. kr. i omsætning og beskæftiger omkring 2.000 medarbejdere.

Trods hård kritik i løbet af de senere år var Rockwool i perioden januar til maj 2025 fortsat en af de virksomheder, som flest ingeniør- og naturfagsstuderende i Danmark drømmer om at arbejde hos. Her scorede isoleringsgiganten en samlet 63. plads

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web01