23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arkæologer finder 50 skeletter under udgravning i Aarhus

Skeletterne, hvoraf nogle kan være 900 år gamle, stammer fra en kirkegård, der har ligget midt i Aarhus

Arkæologer har fundet over 50 skeletter under en udgravning i Sankt Olufs Gade i Aarhus.

Det skriver museet Moesgaard i en pressemeddelelse.

Skeletterne, hvoraf nogle kan være 900 år gamle, stammer fra en tidligere kirkegård, der har ligget i området siden 1100-tallet.

Fundet af skeletterne ved kirkegården, der var i brug frem til 1813, kan sige noget om kristendommens udvikling i byen, siger Mads Ravn, der er arkæolog og leder af afdelingen Lokal Kulturarv på Moesgaard.

- De sjældne skeletter giver os en enestående mulighed for at lære mere om de første aarhusianeres liv, sygdomme og tro - og om den kristne kulturarvs rolle i byens udvikling, siger han i pressemeddelelsen.

Man vil blandt andet undersøge, hvordan skeletterne er begravet, lyder det.

Udgravningen sker i forbindelse med Aarhus Kommunes etablering af nye affaldscontainere i området.

Udgravningen har stået på siden den 6. oktober og afsluttes i denne uge.

Skeletterne skal nu undersøges på Moesgaard - blandt andet skal der laves kulstofprøver, så de mere præcist kan dateres.

Skeletterne er fundet ved den tidligere kirkegård Sankt Olufs Kirkegård, der lå ved Sankt Olufs Kirke.

Sankt Olufs Kirke lukkede i 1548, mens kirkegården var i brug frem til 1813.

Kirken tog sit navn efter vikingehøvdingen Olav Haraldsson, som blev konge af Norge i 1015 og arbejdede for at udbrede kristendommen, skriver Moesgaard.

Det er ikke første gang, at arkæologer fra museet, der ligger i Højbjerg i det sydlige Aarhus, har gjort interessante fund under udgravninger i og omkring den jyske by.

I sommer blev 30 grave fra vikingetiden fundet under en udgravning i byen Lisbjerg nord for Aarhus.

Gravene blev vurderet til at være hedenske og fra anden halvdel af 900-tallet.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|