23948sdkhjf

Studenterliv med højt til loftet

De studerende på Vitus Bering Danmark i Horsens får efter sommerferien flotte rammer til arrangementer, fællesskab og måltider...
De studerende på Vitus Bering Danmark i Horsens får efter sommerferien flotte rammer til arrangementer, fællesskab og måltider.

800 mennesker bliver der plads til i den nye fælles kantine og foredragssal. Og de studerende og tilhørerne til foredrag og arrangementer får højt til loftet og lys og luft i store mængder. Midt i det kæmpemæssige rum strækker en hjerteformet rotunde med ny reception, IT-café og små hyggelige kroge og balkoner sig op til taget ti meter oppe. Langs salen er der balkoner i tre etager. En ti meter bred ny trappe, hvor der øverst er plads til at nyde sol og sommer, fører ned til den nye store parkeringsplads.

Trappen var der egentlig slet ikke råd til, men hos MT Højgaard syntes man, det var synd ikke at afslutte et så flot byggeri på en ordentlig måde, og så trådte MT Højgaards Fond til med den sidste trekvarte million kroner. Byggeriet til i alt 25 millioner kroner er på godt 1700 kvadratmeter plus ombygninger på ca. 2800 kvadratmeter og omfatter blandt andet også køkken og personalefaciliteter i underetagen samt en ny hovedindgang.

Arkitekt Birch & Svenning A/S, HorsensBygningschef Niels Frydensbjerg fra Vitus Bering Danmark glæder sig til, det nye byggeri står færdigt den 1. august i år:

»Vi skal tiltrække studerende både Danmark og fra udlandet, og det kan vi kun, hvis både studiefaciliteter og rammerne for det sociale liv er i top,« påpeger han.

Bygningschefen glæder sig også af en anden grund: Selv om MT Højgaard har gjort alt, hvad der er muligt for at genere mindst muligt og blandt andet har lavet en underjordisk forbindelsesgang under byggepladsen, så kan det ikke undgås, at det ind i mellem bliver pløret og støjer fra en byggeplads.

»Men på den anden side, så uddanner vi jo kommende byggeeksperter, der nu har fået anskuelighedsundervisning i, hvordan en byggeplads kan fungere i samspil med omgivelserne. Jeg er sikker på, at denne årgang bliver den bedste, når de studerende kommer ud i det virkelige liv,« siger Niels Frydensbjerg med et glimt i øjet.

Fakta om byggeprojektet

Nybygning i Centerbygning udgør 1718 m2
Ombyggede arealer i blok D. udgør ca. 2308 m2
Ombyggede arealer i blok E. udgør ca. 360 m2
Ombyggede arealer i mellembygning udgør ca. 161 m2

Dertil kommer, at MT Højgaard udfører alle brandforhold i blok D og E, dvs. flugtvejsdøre, slangevindere, ABA anlæg mv.

Kilde: MT Højgaard, Birch & Svenning A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109