23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Et svanemærket hjem

Nordisk Miljømærkning har netop udgivet første version af kriterier for huse. Det betyder at man nu kan få svanemærkede familiehuse, i form af...
Nordisk Miljømærkning har netop udgivet første version af kriterier for huse. Det betyder at man nu kan få svanemærkede familiehuse, i form af villaer, parcelhuse, dobbelthuse, rækkehuse og lignende.

Der er mange miljøfordele ved at vælge et svanemærket hus - og ikke mindst da husproduktion ifølge en ny dansk undersøgelse, er en af de produkt-grupper, der har den største miljøbelastning.

Miljøkrav

Et svanemærket hus skal bla. opfylde følgende:

• lavt energiforbrug gennem et højt isoleringsniveau og lavt energiforbrug til opvarmning

• anvendelse af miljørigtige materialer; der er f.eks krav om at træ er certificeret, at forbrug af klorholdig plast er reduceret samt generel fokus på miljøskadelige indholdsstoffer i andre materialer.

Indeklima

For at sikre et godt indeklima stiller Svanen bl.a. følgende krav:

• høj luftudskiftning i opholdsrum (ventilation)

• forbud mod en række sundhedsskadelige stoffer i byggematerialerne

• krav til byggeprocessen i form af håndtering af byggematerialer og fugtmålinger, for at sikre mod fugtige byggematerialer, som senere vil give problemer med råd og svamp.

Derudover stiller Svanen også andre krav til byggeprocessen, for at sikre at det foregår under kvalitetsstyrede forhold, og at byggeaffald håndteres korrekt.

Alt i alt giver Svanen nu alle danskere mulighed for at få et kvalitetshus, hvor miljø- og sundhedshensyn er i højsædet.

Kilde: Dansk Standard

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|