23948sdkhjf

Succesfuld første jul for fusionsfirma

Odense blev centrum for det nye samarbejde mellem folkene i OKNygaard, som blev etableret ved fusionen tidligere på året mellem anlægsgartnerfirmaerne Bent Nygaard Anlæg og OK Grøn Anlæg.
Odense var det eneste sted, de to tidligere konkurrerende firmaer begge havde en afdeling. Byen og specielt kvarteret omkring H. C. Andersens Hus har vist sig som noget særligt for det nye fusionsfirma, OKNygaard.

Læs mere: Fusion skaber anlægsfirma med 350 ansatte.

Mandskab fra OKNygaard rykkede ud og pyntede op til to weekender med julemarked. Byens store juletræ blev rejse på Flakhaven, og anlægsgartnerne klarede en række andre opgaver for at skabe julestemning med eventyrskær.

- Vi pyntede gaderne med cirka 450 rødgran, som jo er det oprindelige juletræ. To af vore elever har taget tørnen med at holde ild i fakkel-alléerne under julemarkederne. Og vi har kørt store mængder flis ud og bygget gedeskure i parken bag H. C. Andersens Hus, Lotzes Have, fortæller Terkel Bruun, der er OKNygaards afdelingsleder i Odense, og tilføjer:

- Foruden de mange opgaver i Odense midtby, har vores aftale med Odense Kommune også omfattet dækning med gran på fire omegns-kirkegårde. Der blev vi noget udfordret af stormen Bodil, som gjorde det nødvendigt først at foretage en del oprydning, før vi kunne gå i gang med grandækningen.

Dobbelt op i Odense
Afdelingslederen i Odense fik fordoblet sit mandskab, da Bent Nygaard Anlæg og OK Grøn Anlæg blev til OKNygaard. Fra at have været henholdsvis to henholdsvis jysk og sjællandsk baserede virksomheder, blev firmaet landsdækkende. Og eneste overlap var altså på Fyn, hvor to afdelinger skulle gøres til én.

- I bogstavelig forstand har vi vel mødt hinanden på midten. Nu er vi godt 40 medarbejdere hos OKNygaard i Odense. Selv om vi har haft en halv snes medarbejdere inde over opgaven med at skabe jul i Odense, har vi haft fin kapacitet til også at klare mange ekstraopgaver i forbindelse med stormen Bodil i begyndelsen af december, fortæller Terkel Bruun.

Odense-afdelingen er blandt OKNygaards største. Totalt har anlægsgartnerfirmaet cirka 350 medarbejdere i 10 afdelinger rundt om i landet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219