23948sdkhjf

Viborg-firma udvider ejerkredsen

To erfarne medarbejdere er optaget som nye partnere hos Viborg Ingeniørerne.
Pr. 1. januar 2014 udvides ejerkredsen bag Viborg Ingeniørerne A/S, idet to af det rådgivende ingeniørfirmas erfarne medarbejdere optages som partnere.

Det drejer sig om civilingeniør Martin Pedersen og diplomingeniør Kristian Stilling, der bliver ligeværdige partnere med de tre hidtidige indehavere, adm. direktør Erik S. Damgaard samt afdelingslederne Karsten Lindberg og Benny Taul Bjerre.

Martin Pedersen, 39 år, er student fra Viborg Katedralskole og uddannet civilingeniør med speciale i konstruktioner fra Aalborg Universitet i 2000. Efter en kortvarig ansættelse på universitetet fik han job hos SBH Consult i Rødkærsbro. I 2004 kom han til Viborg Ingeniørerne, hvor han har arbejdet siden.

Den 35-årige Kristian Stilling blev efter HTX-eksamen fra Skive Tekniske Gymnasium optaget på Aalborg Universitet. I 2003 var han færdiguddannet som diplomingeniør inden for vvs-området. Samme år blev han ansat hos Viborg Ingeniørerne. Her har han – med en kort afstikker til ingeniørfirmaet Rambølls Viborg-afdeling – arbejdet siden.

- Siden starten for godt 50 år siden har firmaet altid haft en bred ejerkreds, bestående af egne ledende medarbejdere. Denne kontinuitet fastholdes ved optagelsen af vores to nye partnere som led i et løbende generationsskifte, der sikrer et godt miks af lidt mere modne folk og yngre kræfter i ledelsen, lyder det i en pressemeddelelse fra ejerne Erik S. Damgaard, Karsten Lindberg og Benny Taul Bjerre.

Viborg Ingeniørerne udfører alle former for teknisk rådgivning og bistand i hele Danmark. CV'et tæller blandt andet opgaver som Viborg Kraftvarmeværk, Foss-koncernens nye innovationscenter i Hillerød og VIA University College i Viborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081