James Hardie har udvidet sit danske salgsteam med to nye medarbejdere for at imødekomme den stigende efterspørgsel på fermacell-løsninger.
Peter Justesen er ansat som projektrådgiver og arkitektkonsulent med fokus på Sydjylland og på Fyn, mens Thomas Nørbo er ny Key Account Manager i Nord- og Midtjylland.
- Med Peter og Thomas på holdet er salgsteamet nu komplet. Vi har et klart mål om at være tæt på vores kunder både fysisk og fagligt, siger Sales Manager Christian Nygaard i en pressemeddelelse.
61-årige Peter Justesen er uddannet murer og har drevet egen virksomhed, inden han skiftede til konsulent- og salgsrollen.
- En vigtig del af mit arbejde bliver at sikre, at fermacell Fibergipsprodukter bliver foreskrevet i projekterne, og gerne tidligt i processen, siger han.
44-åtige Thomas Nørbo har en baggrund som tømrer, inden han skiftede til salg.
Erfaringen fra byggepladsen ser som en fordel i sin nye rolle med ansvar for fermacell gulvsystemer i Nord- og Midtjylland.
- Jeg har været på gulvet og ved, hvilke udfordringer håndværkerne møder i hverdagen, siger Thomas Nørbo.
Både Peter Justesen og Thomas Nørbo er tiltrådt 1. september.
