Byggeriet af det nye centralkøkken på Sydtoften 100 i Grindsted kører helt efter tidsplanen, og skal være færdig til sommer. Her vil personalet fremover være klar til at give kommunens ældre borgere flere menuer at vælge imellem til deres daglige måltider.
Det nye centralkøkken får kølerum, frostrum inkl. administration. Bebyggelsen opføres efter 2015-energikrav og bliver på samlet 665 m2.
.
Udover de hjemmeboende ældre skal Centralkøkkenet på Sydtoften også levere til eget center samt Mødestedet i Grindsted og Plejecentret Frihavnen i Vorbasse.
Næste rejsegilde er også på vej. Det er ved Børnenes Univers Grindsted Vest, og det sker den 10. januar.
De øvrige byggerier som er i gang er til- og ombygning af BillundSkolen, Til- og Ombygning af Sdr. Omme Skole, otte nye plejeboliger til ældre udviklingshæmmede og til- og ombygning af rådhuset i Grindsted.