23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

40 millioner kroner rejst til storstilet renovering af Aarhus-stadion

Aarhus Fremads hjemmebane, Riisvangen Stadion, står over for en omfattende opgradering med støtte fra Salling Fondene og Aarhus Kommune

"Bom, bom, bom, bom, bom, det skal nok gå!"

Lægger man vejen forbi det lille aarhusianske fodboldstadion Riisvangen for at se Aarhus Fremad spille, er det blandt andet en af sangene, man kan høre den dedikerede lille fanskare gjalde på det lille, lidt spartanske stadion på Trøjborg.

Nu venter der nye tider for fansene og for klubben, der i denne sæson er rykket op i landets næstbedste række. Med hjælp fra forskellige interessenter har klubben fået rejst 40 mio. kr. til en større modernisering af Riisvangen Stadion.

Opgraderingen omfatter en ny kunstgræsbane, nye tribuner og forbedrede faciliteter for både elite og bredde i klubben.

- Det her er kommet i hus, fordi vi har haft en rigtig god dialog med Salling Fondene, som støtter mange andre gode ting her i byen. Det var oplagt at tage fat i dem, siger klubbens bestyrelsesformand Lars Kruse i en pressemeddelelse.

Han kalder desuden opkaldet fra Salling Fondene det største, han har oplevet i sin tid i klubben.

10 mio. kr. kommer fra Aarhus Kommunes anlægspulje, 10 mio. kr. fra Salling Fondene og 9,2 mio. kr. fra en kommunekredit, som Aarhus Fremad optager. De sidste 10 mio. kr. kommer fra klubbens ejerkreds.

Stadionets transformation er udviklet i samarbejde med Sleth Arkitekter og sker med respekt for det eksisterende anlægs identitet. Den nye kunstgræsbane vil også inkludere en mindre løbebane, som kan benyttes af områdets borgere.

Indstillingerne fra Aarhus Kommune forventes godkendt på et af de næstkommende byrådsmøder, lyder det videre fra Aarhus Fremad.

Opgraderingen ventes at begynde næste år.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|