23948sdkhjf

IBI skaber nyt stort handelsområde

IBI-koncernen har netop færdiggjort fem storbutikker på i alt 10.000 kvadratmeter i handelsområdet...

IBI-koncernen har netop færdiggjort fem storbutikker på i alt 10.000 kvadratmeter i handelsområdet Nya Knutby Torg, nord for Stockholm. Byggeriet er en udvidelse af det eksisterende Knutby Torg, og det samlede handelsområde udgør nu 20.000 kvadratmeter.

Som del af projektet ombygger Norrtälje kommune og IBI forbindelsesvejen i området og opfører en ny bro.

Norrtälje har igennem de seneste år oplevet en positiv befolkningstilvækst. Området har, med sin placering cirka 60 km fra Stockholm og gode trafikale forbindelser via motorvejene E18 og E4, tiltrukket mange nye indbyggere.

Projektudvikler for IBI Sverige AB, Carsten Lönne Christensen, siger:

- Vores kompetence er at få alle de forskellige hensyn og faktorer til at gå op i en højere enhed. For eksempel har vi i dette projekt sammen med Norrtälje kommune skabt forbindelse og sammenhæng mellem de to handelsområder. Vi er stolte over at være med i projektet, og vi håber at det vil være til glæde for borgerne i Norrtälje.

Bygherre er IBI-koncernens svenske datterselskab, IBI Sverige AB, og arbejdet er udført af den svenske entreprenørvirksomhed Fastec. Årstiderne Arkitekter AB har stået for den arkitektoniske udformning.

Kilde: IBI

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064