Over de næste syv-otte år skal Carsten Aggerholm Andersen så løbende overtage resten af tømrerfirmaet, fra faderen Thomas Andersen, som etablerede firmaet for 33 år siden. Det skriver Skive Folkeblad.
Tømrerfirmaet er siden etablering vokset til nu 50 ansatte. De er fordelt på hovedafdelingen i Skive og en mindre afdeling i Viborg, som blev etableret i 2009 i forbindelse med en entreprise på det store rådhusbyggeri. Siden er det blevet til opgaver på flere store projekter, blandt andet på Vestre Landsret i Viborg og Moesgård Museum ved Aarhus.
Mindre opgaver hos private kunder holder tømrerfirmaet dog også fast i. Således er der fire-fem mand i serviceafdelingen i Skive og to i Viborg.
Geografisk er det planen at holde aktiviteterne i det midt- og østjyske:
- Med de byggerier af sygehuse og boligrenoveringer, der ligger foran os, er der så store muligheder, at der ikke er grund til at udvide geografisk, siger Thomas Andersen til Skive Folkeblad.
Thomas Andersen har blandt andet stået for 11.900 m² lette vægge, 4.550 m² trælamellofter samt 4.110 m² strøgulve med mere 17.000 styk limtræsklodser.