23948sdkhjf

DTU professor udpeget til international lederpost

W096-gruppen dækker stort set hele en bygnings livscyklus. Vi har kapaciteter indenfor blandt andet planlægning, advokatbistand, konstruktion...
The International Council for Research and Innovation in Building and Construction (CIB), er en af verdens mest anerkendte og største organisationer indenfor forskning i polytekniske og arkitektoniske bygningsområder.

Organisationen har siden dens start i 1953, haft det som mål at fungere som videnscenter til fremme for den globale konstruktionskultur. CIB består i dag af en række kommissioner, hvor en af de mest aktive nu har fået en DTU professor som koordinator.

- W096-gruppen dækker stort set hele en bygnings livscyklus. Vi har kapaciteter indenfor blandt andet planlægning, advokatbistand, konstruktion og nedrivning. Vores opgave er at samle de mest lovende internationale forskningsresultater for at videreformidle dem ud til både den akademiske verden - men også til industrien, forklarer den nyudnævnte koordinator, professor Stephen Emmitt, BYG-DTU.

Hans opgave bliver blandt andet at organisere internationale symposier, at administrere den enorme vidensopbygning fra de cirka 5.000 forskere tilknyttet CIB og at gennemføre aktiv marketing overfor byggeindustrien. W096-gruppen varetager specielt områderne design af bygninger, management, organisation og økonomi.

- Det er en udnævnelse som jeg er meget stolt over, for den gives kun til en af de absolut førende forskere indenfor området. Men jeg ser det også som en anerkendelse af vores institut her på DTU, siger Stephen Emmitt.

Kilde: BYG DTU

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094