23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Efter lukning af fabrik: Dørproducent flytter i nyt domicil

Swedoor flytter adresse efter fabrikslukning tidligere på året 

Swedoor tager hul på et nyt kapitel, efter at produktionen tidligere på året blev flyttet ud af Løgstør.

Den amerikansk-ejede dørproducent rykker ind i de tidligere Scandi Byg-lokaler, hvor omkring 35 medarbejdere fremover får base. Det er en hel under de 150 medarbejdere, som tidligere var en del af den nordjyske fabrik - herunder 100 i produktionen. 

Nu bliver de 35 tilbageværende medarbejdere samlet i et "nyt og tidssvarende miljø". De skal servicere kunder i Danmark, Grønland, Island og Færøerne. 

- Flytningen af vores lokation er en naturlig forlængelse af de ændringer, vi har gennemført tidligere på året, hvor produktionen i Løgstør blev flyttet til andre fabrikker i Danmark og Norden. Med de nye lokaler får vi nu en adresse, der passer til vores aktuelle behov – og samtidig skaber bedre rammer for samarbejde, trivsel og udvikling, udtaler Hauke Thiessen, salgsdirektør hos Swedoor. 

Swedoor har gennem årene været en vigtig arbejdsplads i Løgstør. Det har ifølge Hauke Thiessen været vigtigt fortsat at være tilstede i byen. 

- Løgstør har spillet en vigtig rolle i Swedoors historie – og det gør byen stadig, og derfor ser vi også kun frem til at fortsætte arbejdet i de nye rammer, udtaler Hauke Thiessen.

Medarbejderne flytter officielt ind i de nye lokaler på Himmerlandsvej i starten af december, som fremover bliver samlingspunktet for Swedoors aktiviteter i Løgstør.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|