23948sdkhjf

Vestas får nyt forsknings- og udviklingscenter i Århus

Det nye avancerede teknologicenter på 12.500 kvadratmeter opføres på en 25.000 kvadratmeter stor grund i Skejby. Centret vil på sigt skabe...
Det nye avancerede teknologicenter på 12.500 kvadratmeter opføres på en 25.000 kvadratmeter stor grund i Skejby. Centret vil på sigt skabe mulighed for 500 højteknologiske arbejdspladser.

Der er tale om en betydelig satsning, som ikke alene skal være med til at fastholde koncernens globale førerposition, men som også skal udbygge den. Ifølge de seneste opgørelser sidder Vestas på en samlet andel af verdensmarkedet på 34 procent, mens den nærmeste konkurrent har halvdelen, nemlig 17 procent.

I fremtiden kommer slaget i højere og højere grad til at stå om de helt store vindkraftsystemer, ’Megawatt-vindturbinerne’, hvor Vestas i dag har hele 42 procent af verdensmarkedet:

- Det er frem for alt denne unikke position, vi vil værne om og udbygge med de to nye teknologicentre”, siger koncernchef Ditlev Engel.

- Den kendsgerning, at en dansk virksomhed på relativt få år har indtaget en global rolle som verdens ubestridte markedsleder er i sig selv en bedrift. Men vi kan ikke tillade os at hvile på laurbærrene, konkurrencen er ekstremt hård.
Derfor er det helt centralt for os at markere, at vores førerposition ikke bare går på antallet af vindturbiner, vi sælger og stiller op. Den handler i lige så høj grad om den teknologiske udvikling. Det bliver de to nye centre et særdeles synligt bevis for; forhåbentlig til stor glæde for de medarbejdere, som får deres gang i dem”, siger Ditlev Engel.

Vestas regner med at sætte Århus-byggeriet i gang senere på året. Virksomheden ejer allerede en stor grund med en markant placering ud mod Randersvej, hvor det nye teknologicenter skal opføres.

- Med de nye teknologicentre vil vi skabe nogle spændende og superinspirerende forskermiljøer, hvor medarbejderne
oplever et tilhørsforhold, og hvor de selv kan præge atmosfæren. Teknologicentret i Århus bliver utvivlsomt et af de mest
attraktive overhovedet på vore breddegrader, for det skal nemlig både være sjovt og udfordrende at være hos os, siger Ditlev Engel.

Kilde: Vestas

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093