Mens vejrskaderne bliver flere, tager alt for få danskere skridt til at beskytte deres bolig, advarer forsikringsselskabet If.
Faktisk har mere end en tredjedel af danskerne endnu ikke truffet nogen foranstaltninger, viser en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Verian gennemført for netop If.
- Det voldsomme vejr er her allerede, og eksperter vurderer, at fremtidens klima i Danmark vil byde på mere regn og generelt flere ekstreme vejrhændelser, siger Helene Ibsen, boligchef i If, i en pressemeddelelse.