23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Efter milliardtab: Stark skifter tysk frontfigur

Hos Stark Group er den tyske frontmand skiftet efter et regnskabsår, hvor netop det tyske marked svigtede

Det bliver op til Dr. Marc Baumgartner at vende udviklingen i Starks tyske forretning. 

1. januar tiltræder han således som ny adm. direktør for Stark Deutschland, en post han overtager posten fra Michael Knüppel, der fremover får rollen som Senior Executive Advisor i Stark Group.

Det oplyser den danske byggematerialegigant i en pressemeddelelse. 

Baumgartner har siden februar 2025 været salgsdirektør for generalistforretningen hos Stark Deutschland og har her haft ansvar for blandt andet Raab Karcher og flisevirksomheden Keramundo. Han har tidligere haft ledende stillinger i blandt andet Würth og Building Materials Switzerland.

- I det seneste år har Dr. Marc Baumgartner taget bemærkelsesværdige skridt i en bæredygtig transformation og udvikling af GBM-organisationen. Han medbringer en stor erfaring med ledelse af store organisationer, som han kan udnytte optimalt i sin nye rolle som CEO for Stark Deutschland, udtaler Søren P. Olesen, adm. direktør i Stark Group.

Et historisk dyk

Skiftet sker i kølvandet på et 2024/25, der for anden gang træk satte røde tal på bunden hos Stark Group. Og da årsregnskabet landede i november, blev netop den tyske del af forretningen udpeget som en væsentlig del af årsagen til milliardtabet. 

- Vi skal kunne vokse under alle markedsforhold, men udviklingen i Tyskland har skabt et historisk dyk i det europæiske byggeri, som ikke har set mage i 30 år, lød det i den forbindelse fra Søren P. Olesen. 

I sin nye rolle skal Baumgartner således føre Stark Deutschland videre i en tid med strategiske ændringer og fokus på små og mellemstore håndværksvirksomheder.

- Jeg ser frem til at fortsætte og styrke Starks Deutschlands imponerende udvikling sammen med hele teamet. Vi vil fastholde fokus på vores kunder og de værdier, vi står for, siger Baumgartner.

Michael Knüppel har været adm. direktør for Stark Deutschland siden 2021 og har ifølge Stark Group stået i spidsen for betydelig vækst og ekspansion på det tyske marked, også under udfordrende vilkår.

”Michael har spillet en central rolle i at etablere Stark Deutschland som markedsleder i Tyskland. Vi er glade for, at han fortsætter i en ny strategisk rolle,” siger Søren P. Olesen.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03