23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt idrætsbyggeri til 30 millioner i Østjylland skudt i gang

Opførelsen af et nyt stort idrætsbyggeri til 30 mio. kr. i Skanderborg Fælled er sat i gang

Med boldspark i stedet for spadestik blev byggeriet af nye idrætsfaciliteter på Skanderborg Fælled skudt i gang den 17. december.

Projektet har en anlægssum på 30 mio. kr. og skal stå færdigt i forsommeren 2027. Det er Raunstrup A/S, der er entreprenører på projektet.

Det nye byggeri omfatter seks omklædningsrum, klubkontor, tribunetrappe og det 450 kvm store 'Hjerterummet', der skal være et åbent samlingssted for både organiserede og uformelle fællesskaber.

 - Det nye byggeri giver Fælleden nogle rammer, der passer bedre til den måde, området faktisk bliver brugt på. Der bliver bedre plads til omklædning, ophold og overgangene mellem aktiviteter, og det har stor betydning i en hverdag med mange forskellige idrætsudøvere og fritidsbrugere, siger Hanne Nissen Toksvig, som er chef for Udvikling, Kultur og Erhverv i Skanderborg Kommune, i en pressemeddelelse.

Projektet er finansieret af Skanderborg Kommune, der giver 25 mio. kr., Købmand Herman Sallings Fond, der bidrager med 5 mio. kr. og Nordea-fonden, der støtter indretningen af 'Hjerterummet' med en mio. kr.

Fakta: Fælleden som idrætscenter

  • Skanderborg Fælled blev indviet i 2016 og rummer i dag rådhus, politistation, dobbelthal med plads til 2000 tilskuere, ekstra hal, fitnessrum og en række udendørs faciliteter.
  • Det nye byggeri omfatter: Hjerterummet på 450 m², nye omklædningsrum på 240 m², klubkontor og en udendørs tribunetrappe.
  • Den samlede anlægssum er 30 mio. kr.
  • Arkitekt: GPP Arkitekter
  • Entreprenør: Raunstrup A/S
  • Indretningsarkitekt: Keingart
  • Skanderborg Fælled benyttes bl.a. disse grupper: FC Skanderborg, Skanderborg Håndbold, UCS10 med flere linjer, Skanderborg Ungdomsskole, Skanderborg Fællesskaberne, Livslang idræt (krolf, bueskydning etc.), Ældre i Bevægelse, Aktiv med Demens, petanque, taekwondo, Smukfest, HI Atletik osv.

Kilde: Skanderborg Kommune

BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|