23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Firmaer på skandaleramt byggeprojekt får revet kontrakten over

Bygherren bag byggeriet ved Vonsild Bakke har opsagt samarbejdet med to entreprenører efter endnu et påbud fra Arbejdstilsynet

Tidligere i december blev det problemindsmurte Kolding-projekt Vonsild Bakke ramt af en kedelig milepæl, da man rundede 100 strakspåbud.

Nu er der atter nyt at berette fra den koldingensiske byggeplads.

Efter flere måneders problemer med arbejdsmiljøet har Bennu Development ApS nu sat en stopper for samarbejdet med Vonsild Byggeservice ApS og Aarhus Contractor ApS.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge direktør i Bennu Development, Anders Horsbøl, er beslutningen truffet som konsekvens af, at Arbejdstilsynet igen har udstedt strakspåbud på byggepladsen ved Vonsild Bakke. Han oplyser, at myndighederne samlet har givet over 100 strakspåbud i projektets levetid.

- Vi har haft en aftale med 3F om, at de skulle sørge for, at deres medlemmer skulle overholde arbejdsmiljøkravene. Gjorde de ikke det, var vi nødt til at ophæve aftalen, fordi vi ikke kunne stå på mål for, at der ikke var styr på det, siger Anders Horsbøl til JydskeVestkysten.

Hos 3F Vejle afviser byggegruppeformand Jack Rasmussen kritikken og understreger, at forbundet ikke har haft nogen formel rolle i kontraktforholdet.

Han peger i stedet på manglende materiel som en mulig årsag til problemerne på byggepladsen.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|instance-web01