Bygherren der anvender rigtig meget træ
Skov- og Naturstyrelsen satser på træ til sine over 1000 bygninger, fordi træ giver stor byggeteknisk fleksibilitet og de bedste muligheder for at tilpasse arkitekturen...
90 procent af Skov- og Naturstyrelsens nybyggerier udføres i træ. Nybygningerne har mange forskellige formål lige fra naturcentre, naturskoler, boliger, og kontorbygninger til informationsstandere, toiletbygninger, fugletårne, madpakkehuse og andet skovinventar.
Gamle betonbygninger renoveres blandt andet ved at give dem en smuk udvendig træbeklædning.
Naturcentre i træ
Blandt de nyeste bygninger i træ er Naturcentrene i Vestskoven, Hersted Høje og Vestamager. Og så er Skov- og Naturstyrelsen også præmieret for god arkitektur.
Skov- og Naturstyrelsen administrerer ca. 1000 bygningskomplekser ofte bestående af flere bygninger, hvoraf mange er fredede og bevaringsværdige bygninger som for eksempel Kalø Gods, Fussingø Slot og restauranterne på Dyrehavsbakken.
Styrelsen bruger ca. 25 mio. kr. om året til vedligeholdelse, ombygninger og nybygninger. Administrationen af de mange bygninger varetages dels af skovdistrikterne ud over landet dels centralt i afdelingen for Bygningsadministration under Økonomikontoret. I Bygningsadministrationen er beskæftiget 2 personer - en arkitekt og en bygningskonstruktør.
Arkitekten fortæller
Træ og Industri bad arkitekten Bo Fischer at fortælle om Skov- og Naturstyrelsens træbyggerier:
Skov- og Naturstyrelsen er i den situation, at vi af og til skal bygge nyt ude i naturen, i forbindelse med driften af styrelsens arealer, fortæller Bo Fischer, men det forpligter også. Der er således stor folkelig opmærksomhed på vores byggerier – om de nu passer ind i det omgivende miljø, naturen, landskabet, eksisterende bygninger og endelig skal vi også opfylde bygningernes funktionelle krav og udforme dem så de kan modstå stort slid og er lette at vedligeholde.
Disse forhold gør, at vi bruger rigtig meget træ, fortsætter Bo Fischer, og det giver os fleksibilitet til at udforme vores bygninger så de passer ind i omgivelserne og til funktionerne, som er meget forskellige. Disse tilpasninger gør, at vi ikke opfører to bygninger, der er ens. Som eksempel anvender vi mange forskellige materialer til tage alt efter omgivelserne f.eks. træspån, brædder, strå, græstørv, marehalm og i meget bynære områder tegl.
Træproducenten bruger træ
Et andet forhold, der gør, at vi bruger meget træ, og det skal være synligt, er at vi selv er skovejere og dermed træproducenter. I for eksempel naturbørnehaver og naturcentre anvender vi meget synligt træ både udvendigt og indvendigt. Det gør vi af pædagogiske årsager så børn og andre besøgende ser træ anvendt som bygge- og indretningsmateriale. På den måde mener vi, at vi bidrager til en større træanvendelse, forklarer Bo Fischer.
Men det er svært udelukkende at bruge dansk træ eller træ fra statens skove, fortæller Bo Fischer, og det skyldes, at vores større nybygninger skal ud i licitation, og her er vi ikke altid herrer over, hvor træet kommer fra. Vi skal bruge det billigste tilbud. Men vi bruger dansk og eget træ, hvor vi kan, som f. eks. er kontortilbygningen til skovridergården på Haderslev Skovdistrikt beklædt med paneler i douglastræ fra Silkeborg Skovdistrikt og mange af vores skovinventarbygninger har tage af træspån fra Bornholm statsskovdistrikt.
Skov- og Naturstyrelsen lægger meget stor vægt på, at nybygningerne konstrueres og bygges efter alle regler om konstruktiv træbeskyttelse. Vi har derfor kendskab til et antal håndværksmestre med stor indsigt og praktisk erfaring i at bygge med træ og fordelt over landet. Og dem anvender vi ved de mindre byggerier.
Af æstetiske og holdbarhedsmæssige grunde anvender vi f.eks. de gamle Falumalinger i rødt, gult og sort til udvendige paneler og linoliemaling til vinduer. Spån og brædder til tagbeklædning behandles med farveløs, finsk trætjære. Vi anvender således i stor stil miljøvenlige overfladebehandlinger og det er også det billigste, fortæller Bo Fischer. Indvendigt anvender vi silikatmalinger og andre miljøvenlige produkter, helst ikke acrylmalinger af hensyn til indeklimaet.
Kilde: Træ Er Miljø
