Region Syddanmark vil investere i et nyt og samlet byggeri til børn og unge med autisme i den nordlige del af Odense. Regionsrådet vil derfor købe en 16.000 kvm stor grund i Villestofte, hvor et nyt Bihuset skal opføres.
Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.
Den samlede anlægsramme for projektet er fastsat til 85,8 mio. kr., hvor størstedelen går til håndværkerudgifter og inventar.