Hans Ikjær Entreprenørforretning ApS fra den østjyske by Hornsyld har nu officielt fået ny ejer, efter at stifteren, Hans Bille Ikjær, gik bort sidste år.
Den ingeniøruddannede Torben Teglgaard Adamsen, der hidtil har været medejer og direktør, overtager nu det fulde ejerskab af virksomheden, som han har været en del af i mere end 15 år.
AnnonceTilbage i marts 2025 blev Torben Teglgaard Adamsen ene-direktør i virksomheden, efter at Hans Bille Ikjær døde efter kort tids sygdom. Nu er virksomhedens fremtid endeligt afklaret.
- Vi træder ind i 2026 med ny energi og en glædelig nyhed om, at alle parter omkring Hans Ikjær Entreprenørforretning ApS er enige om, at jeg overtager hele virksomheden og skifter min status som medejer ud med titlen som ejer, skriver Torben Teglgaard Adamsen selv i et opslag på LinkedIn.
AnnonceVirksomheden, der i oktober 2025 havde 31 ansatte, fortsætter med samme navn og CVR-nummer. Hans Bille Ikjær stiftede Hans Ikjær Entreprenørforretning ApS i år 2000.
| Regnskabsår | 2024/25 | 2023/24 | 2022/23 |
| Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
| Bruttofortjeneste | 23,8 | 24,7 | 25,0 |
| Resultat af primær drift | 0,2 | 3,4 | 5,3 |
| Resultat før skat | -1,1 | 2,2 | 4,5 |
| Årets resultat | -0,6 | 1,7 | 3,5 |
| Balancestatus | 31,0 | 35,9 | 33,4 |
| Egenkapital | 6,6 | 8,3 | 8,6 |
| Antal ansatte | 39 | 42 | 41 |
| Kilde: CVR | |||