23948sdkhjf

Fagre nye by

I takt med at København udvider sig, er byggeriets parter - så som grundejere, bygherrer, byplanlæggere, og arkitekter - i stigende grad begyndt...
I takt med at København udvider sig, er byggeriets parter - så som grundejere, bygherrer, byplanlæggere, og arkitekter - i stigende grad begyndt at interessere sig for, hvordan man undgår, at nye byområder bliver øde og forladte uden sjæl og liv.

Den 9. juni offentliggør Dansk Arkitektur Center (DAC) det visuelle debatoplæg FAGRE NYE BY, der med fokus på Ørestad og Nordhavn giver konkrete eksempler på, hvordan man i dag søger at planlægge ny by, så områderne bliver så dynamiske og tiltrækkende som muligt.

Det visuelle debatoplæg FAGRE NYE BY skal fungere som en platform, hvor interessenter og aktører kan mødes og udveksle idéer.

FAGRE NYE BY har fokus på den kommende udvikling i Århusgadeområdet i Nordhavn, der som nyt byområde endnu er i sin spæde vorden.

Formålet er at skabe en tættere dialog mellem bygherrer, arkitekter og andre aktører, så processen frem mod det realiserede nye byområde bliver mere dynamisk og integreret.

FAGRE NYE BY giver desuden indblik i en række af de værktøjer, der er blevet brugt i forbindelse med udviklingen af Ørestad. Et eksempel på en arbejdsmetode er de parallelopdrag, som er blevet til på initiativ af Copenhagen X.

Tværfaglige grupper bestående af eksempelvis sociologer, kunstnere, arkitekter og landskabsarkitekter kommer hver især med et bud på en given opgave. De forskellige bud diskuteres på tværs, og det giver en mangfoldighed af idéer til hver gruppe at arbejde videre fra.

Ligeledes vises de udviklede designmanualer, plejeplaner, initiativgrupper og andre udviklingsredskaber, der er anvendt undervejs. FAGRE NYE BY er lavet i samarbejde med Fonden Realdania.

Kilde: RealDania

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078