Fremover er det ikke kun gymnasieelever, der får lov til at fejre en afsluttet skolegang i bybilledet.
Med et nyt initiativ går Aarhus Tech, Aarhus Business College, Jordbrugets Uddannelsescenter og SOSU Østjylland sammen om en ny, stor fejring af erhvervsskoleelever i Aarhus.
Fejringen kommer til at byde på en festlig parade gennem Aarhus, koncerter i Tivoli Friheden og aktiviteter, som eleverne selv skal bidrage til med blandt andet logistik, planlægning og mad.