23948sdkhjf

Max Fodgaard A/S flytter

Virksomheden Max Fodgaard A/S har solgt sine bygninger på Møllegade 80 og flytter til et 1300 kvm. stort domicil på...
Virksomheden Max Fodgaard A/S har solgt sine bygninger på Møllegade 80 og flytter til et 1300 kvm. stort domicil på Niels Bohrs Vej i Stilling.

De gamle bygninger vil blive revet ned, og grunden er solgt til boligbyggeri.

Max Fodgaard A/S er et handels- og ingeniørfirma, der udvikler og sælger bl.a. kraner til industri og lager samt eksplosions-beskyttet el-materiel til brug i raffinaderier, kemikaliefabrikker og andre industrivirksomheder, hvor der arbejdes med brand- og sprængfarlige sager.

Virksomheden blev grundlagt i 1948 i København, hvor der fortsat er hovedkontor. I 1969 blev Skanderborg-afdelingen oprettet. Virksomheden beskæftiger i dag 40 medarbejdere, heraf 20 i Skanderborg.

- Når vi vælger at flytte ud, skyldes det, at Skanderborg Kommune har gjort det helt umuligt for os med den nye Møllegade. Vi har en del trafik med tunge lastbiler, som har meget vanskeligt ved at passere gaden, siger ingeniør Martin Otkjær, der har arbejdet i Skanderborg-afdelingen siden 1970 - et år efter at afdelingen var oprettet.

- Den gang var der jo ingen, der havde forestillet sige, at nogen ville gå i gang med at bygge boliger i denne ende af byen - det var for langt ude. Men i dag vil der jo kunne blive nogle attraktive boliger der, siger Martin Otkjær, der erkender, at virksomheden i dag er uheldigt placeret.

- Vi har udelukkende lagervirksomhed på Møllegade 80 og ingen produktion, men det betyder alligevel en del trafik med lastbiler og gaffeltrucks, og det støjer en del. Derfor er naboerne i området måske ikke så glade for naboskabet, siger Martin Otkjær.

Kilde: Max Fodgaard A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078