23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Dæmpet køkkensalg fører til tocifret millionunderskud: - Det presser hele branchen

Horn Bordplader ender med et underskud på 13 mio. kr. for seneste regnskabsår
Annonce

Der var stor forskel mellem forventningerne og det resultat, som Horn Bordplader endte med at levere. 

18 mio. kr. til forskel. 

Den midtjyske producent havde forhåbninger om at tjene helt op til 5 mio. kr. før skat, men det blev i stedet til røde tal på bundlinjen for 2024/25. Helt præcist 13,2 mio. kr. endte underskuddet på. 

Annonce

Ole Madsen, der er adm. direktør i Horn Bordplader, peger især på nedgangen i køkkenbranchen som en væsentlig forklaring på det svage resultat.

- Det presser hele branchen. Der er en vis optimisme, men ser man isoleret på kalenderåret 2025, har det været klart hårdere end året før, siger han.

HORN BORDPLADER A/S
Regnskabsår 2024 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 41,3 43,3 54,5
Resultat af primær drift -11,1 -13,4 -2,5
Resultat før skat -13,2 -15,6 -3,4
Årets resultat -10,3 -12,2 -2,7
Balancestatus 89,1 81,1 86,4
Egenkapital 26,4 26,7 18,9
Antal ansatte 86 103 112
Kilde: CVR
Annonce

Gevinst lader vente på sig

Samtidig har Horn Bordplader gennemført omfattende investeringer, som endnu ikke har slået fuldt igennem på bundlinjen. Blandt andet har virksomheden investeret i en ny, fuldautomatisk stenfabrik til produktion af sten- og keramikbordplader.

- Det begynder først at give effekt her i anden halvdel af 2025, siger Ole Madsen.

Det var i 2023, at den 4.500 kvm fabrik stod færdig. Den gør, at Aulum-virksomheden selv kan producere stenplader. 

Ifølge direktøren er det et segment i vækst.

- Det vinder mere og mere indpas. Prismæssigt nærmer det sig også de mere træbaserede produkter. Mange forbrugere tænker, at en keramikbordplade er meget dyr, men bordpladen spiller en enorm rolle i oplevelsen af et køkken.

Annonce

Ny direktør, ny strategi

Ole Madsen blev 1. april 2025 adm. direktør for Horn Bordplader og panelproducenten Fog & Venø, der har samme ejerduo i Karl Frank Venø Nielsen og Ove Fog Jørgensen. 

Ole Madsen har efter ledelsesskiftet iværksat en ny strategiproces, hvor der er kommet et skarpere fokus på indtjening. 

Det er også tiltrængt. Horn Bordplader har på tre år tabt 32,2 mio. kr. før skat. 

- Vi vil have fokus på at være endnu mere effektive, siger Ole Madsen, der var finansdirektør for Fog & Venø, før han fik det samlede ansvar for de to virksomheder. 

Annonce

Høje forventninger

Direktøren forventer et markant bedre regnskab i 2025/26 med et positivt driftsresultat på 2–4 mio. kr. og vækst i omsætningen. 

- Vi har allerede oplevet vækst i salget i første halvdel af det nye regnskabsår. Vores forventninger bliver også styrket af, at alle indikationer peger på mere byggeri i 2026. 

Konkret tyder det ifølge Ole Madsen på, at der vil være 5-10 pct. mere vækst i byggeriet. 

- Det vil komme os til gode både i dette regnskabsår og det efterfølgende.

Horn Bordplader blev stiftet i 2001 i Aulum, men har rødder i en bordpladeproduktion, som de to grundlæggere Karl Nielsen og Ove Jørgensen etablerede i starten af 1990’erne.

Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|