En 26-årig mand fra Midtfyn sætter sig torsdag på anklagebænken i Retten i Odense.
Det skriver blandt andre Fyens.dk.
Den tiltalte var fører af den hjullæssemaskine, der 7. maj 2023 forårsagede en ulykke, som kostede en 53-årig livet.
Hjullæsseren var lastet med ni ton ler, da føreren ramte bagenden af en holdende gaffeltruck, som den 53-årige stod ved siden af. Den hårde opbremsning medførte, at en lerklump på omkring 500–600 kilo faldt ud af skovlen og ramte manden i ryggen med dødelig udgang.
AnnonceIfølge Arbejdstilsynets rapport var hjullæsserens udsyn væsentligt begrænset, fordi skovlen blev ført hævet under kørslen. Derudover pegede tilsynet på manglende radiokommunikation og fravær af nedskrevne procedurer for færdsel i lagerhallen.
AnnonceUlykken førte til et strakspåbud til Strøjer Tegl, der efterfølgende har indført nye sikkerhedsprocedurer, og betalt en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Annonce
