En ny analyse fra EjendomDanmark peger på, at uudnyttede loftsrum i eksisterende etageejendomme kan rumme op mod 22.000 nye boliger på landsplan.
Men idéen er langt fra ny, og i Københavns Kommune har forvaltningen allerede peget på en række væsentlige barrierer for realisering af tagboligprojekter.
Analysen fra EjendomDanmark viser, at potentialet er størst i hovedstadsområdet, hvor knap halvdelen af de mulige boliger kan placeres i København og på Frederiksberg. Her er efterspørgslen på boliger høj, og særligt mindre boliger efterlyses.