Selvom vinteren har budt på få solskinstimer, er der stadig gang i strømproduktionen fra solcellerne på Danmarks største lavenergi-camp i Rødby.
Her har modulbyggeren Adapteo installeret solceller på samtlige tagflader i de 300 modulære boliger, og selv i vintermørket er det en god forretning, lyder dommen.
Annonce– På en typisk trist vinterdag, producerer solcellerne, der er fordelt på 300 modulære boliger, omkring 45 kWh for hver eneste dagtime. Ser vi på den seneste måned, som har været en af årets værste i forhold til sne og solskinstimer, har vi produceret mere end 2.600 kWh, siger Jens Schmidt, Camp & Accommodation Manager i Adapteo, i en pressemeddelelse.
AnnonceÅrligt genererer campen omkring 300.000 kWh, hvilket dækker 40-50 pct. af modulernes energiforbrug. Ifølge Jens Schmidt betaler anlægget sig selv hjem på få år.
– Efter fire til fem år har solcellerne tjent sig selv ind. De solceller, vi har på vores moduler, har en høj effekt i 15 år, hvorefter man vil opleve et årligt effekttab, der gradvist forværres. Det vil sige, at i 75 pct. af solcellernes leveår er de en overskudsforretning, siger han.
AnnonceNår arbejdet i Rødby afsluttes, flyttes både moduler og solceller til en ny opgave.
– Bæredygtighed behøver ikke altid at være dyrt eller besværligt. Her genererer vi en masse grøn strøm, som vores beboere kan nyde godt af, og anlæggene har betalt sig selv inden for en overskuelig tidsramme, siger Jens Schmidt.
Annonce Annonce