Konflikter i bygge- og håndværksbranchen koster hvert år virksomhederne milliarder af kroner og presser især mindre aktørers likviditet.
Konflikter og uenigheder, der opstår undervejs i byggerier, ender ofte i langvarige og omkostningstunge retssager eller voldgift, når projekterne er afsluttet. For mindre virksomheder kan det få alvorlige konsekvenser, fordi store beløb bindes i uafklarede tvister i lang tid.
AnnonceDet oplyser Dansk Håndværk i en pressemeddelelse
- Tallene viser, at byggeriet årligt mister omkring 2 milliarder på konflikter, og at den gennemsnitlige omkostning for en retssag er langt over hundrede tusinde kroner. De udgifter er langt mindre, hvis parterne i stedet får professionel hjælp til at finde et forlig. Samtidigt når man langt hurtigere frem til en afgørelse, udtaler direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.
AnnonceIfølge organisationen er det netop tidsfaktoren, der er kritisk for mange mindre virksomheder. Langvarige juridiske processer kan lægge et betydeligt pres på økonomien og i værste fald føre til konkurs, selv når sagen i sidste ende falder ud til virksomhedens fordel.
Derfor tilbyder Dansk Håndværk nu de knapt tusinde medlemsvirksomheder professionel hjælp til at løse en konflikt, uden at der går “juristeri” i sagen og uden at de skal i retten.
Annonce- Vi har lagt det gratis for-møde ind, fordi mindre virksomheder ofte er usikre på, om denne vej til at finde et forlig er det rigtige for dem. Den usikkerhed kan de så få afklaret uden at binde sig til udgifter eller det efterfølgende forløb, udtaler direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.
Den nye ordning er udviklet i samarbejde med Mediationsinstituttet og er målrettet små og mellemstore bygge- og håndværksvirksomheder. Pakken indeholder både et gratis indledende møde og rabat på den efterfølgende mediation.
Annonce Annonce