23948sdkhjf

Nedrivning baner vej for eksklusive boliger

Aarhusianske Bricks opfører 42 liebhaverboliger på Østerbro i København.
En række af de gamle, palælignende villaer på Strandpromenaden, Østerbro, har gennem længere tid fået lov til at forfalde ude som inde, efter de blev fraflyttet af den tidligere ejer. I efteråret 2013 blev grunden og ejendommene derfor solgt til ejendomsselskabet Bricks for kroner 85 millioner.

Sammen med arkitekt Morten Schmidt fra Schmidt Hammer Lassen Architects har den aarhusianske developer skabt et projekt med ni enkeltstående bygninger samt et renoveret palæ med i alt 42 eksklusive ejerlejligheder – lige ud til bugten syd for Tuborg Havn.

- Vi er begyndt at nedrive de tre af de fire gamle villaer på Strandpromenaden nummer 35, 37 og 39. De er ved at forfalde blandt andet på grund af hærværk. Den fjerde – Strandpromenaden 33 med tilhørende bygninger – skal renoveres fra ende til anden, så den kan komme til at rumme fire af de i alt 42 lejligheder i komplekset, fortæller direktør Martin Busk fra Bricks.

Når de tre huse er ryddet indendørs, opsættes der hegn omkring byggepladsen, hvorefter bygningerne nedrives. Efter planen er det sket i udgangen af marts, hvorefter selve byggeriet går i gang.

De 42 liebhaverboliger uden bopælspligt er på mellem 100 og 250 kvadratmeter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078