Schneider Electric lukker i løbet af foråret 2027 sin fabrik i Ringsted, som siden 1981 har produceret stikkontakter og afbrydere til danske hjem. Det betyder, at en mangeårig industriproduktion i kommunen ophører.
Det skriver TV2 ØST.
Fabrikken, der er placeret i Benløse, har været primær producent af Lauritz Knudsen FUGA-stikkontakter og -afbrydere med en årlig produktion på omkring seks millioner enheder. Ifølge Schneider Electric sker lukningen som led i et strategisk ønske om at styrke koncernens konkurrenceevne og sikre en mere robust produktionsstruktur fremadrettet.
Annonce- Det er da træls at Schneider Electric har besluttet at lukke deres fabrik i Ringsted. Heldigvis har vi mange virksomheder som skaber nye lokale arbejdspladser. Kommunens jobcenter står klar til at hjælpe de medarbejdere fra Schneider, der bliver berørt, videre i ny lokal beskæftigelse, udtaler borgmester Andreas Karlsen til TV2 ØST
AnnonceSchneider Electric oplyser, at der er indgået en rammeaftale om lukningen, og at virksomheden arbejder på at tilbyde de 132 berørte medarbejdere muligheder for omplacering internt i koncernen. Den franskejede virksomhed har fortsat aktiviteter flere steder i Danmark, herunder i Ballerup, Odense, Ry og Kolding, samt på øvrige europæiske lokationer.
Annonce