En ombygning af Frederikshavn Station til en trafikterminal, som binder tog- og bustransport bedre sammen, er budgetteret til 8,02 mio. kr. Halvdelen vil blive bevilliget af Trafikstyrelsens Fremkommelighedspulje, forudsat en ansøgning, Frederikshavn Kommune netop har sendt til puljen, bliver positivt modtaget.
- Jeg er et optimistisk menneske, så jeg håber og tror på, at planen nu bliver godkendt. Jeg regner med, at der nok vil være en måneds betænkningstid hos de involverede parter i Fremkommelighedspuljen. Jeg håber på svar først i marts, og derefter kan vi forhåbentlig skride til handling, siger arkitekt i Teknik og Miljø, Finn Rasmussen, til KanalFrederikshavn.dk.
Ud over at gøre Frederikshavn Station til én samlet trafikterminal omfatter projektet også en dagligvarebutik på cirka 1.000 m².